Projektet “Co-creative RETHINKing for sustainable cities”- CRETHINK - addresserer et behov for kapacitetsopbygning af voksne i den offentlige sektor og i civilsamfundet for at samarbejde og skabe fælles løsninger på samfundsmæssige udfordringer på tværs af europæiske samfund.
Projektet er nu i fuld gang, og alle forandringsagenter er ved at gøre klar til at igangsætte hver enkelt case lokalt hvor de skal gennemføre deres egne living labs. I det følgende kan du læse en status fra hvert lands case-udvikling.
Den danske case
Hvad er de lokale behov og relevante tilgange til at skabe et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan små lokale virksomheder hjælpe med at støtte denne udvikling, og hvad har de brug for, for at gøre dette? Dette var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret under den lokale træning i Vejle, Danmark, gennemført af den danske partner Grønt Forum, fra Vejle Kommune, der fandt sted fra den 13. - 14. oktober.
Træningen fokuserede på at udvikle den lokale case og finde ud af, hvordan projektprocessen skal designes, og hvilke lokale partnere der skal involveres. I Danmark har casen 5 forandringsagenter der repræsenterer en afdeling i Vejle Kommune, der arbejder med innovation og erhvervsudvikling, det private firma Green Network, der giver vejledning og træning til virksomheder i CSR og bæredygtig udvikling, og tre frivillige borgere, der repræsenterer det internationale expat-miljø i Vejle og en frivillig gruppe, der arbejder med bæredygtig brug og genbrug.
Under træningen besluttede forandringsagenterne at arbejde med lokale detailvirksomheder, og det næste trin efter træningen var at nå ud til relevante interessenter og undersøge behov og relevante tilgange. Dette har ført til et fokus på at støtte lokale detailvirksomheder i Vejle by med at blive bæredygtige. Casen vil involvere lokale mindre detailvirksomheder og relevante interessenter såsom lokale erhvervsudviklingskonsulenter, erhvervsforeninger såvel som kunder i undersøgelser og test for at finde metoder til at understøtte lokal bæredygtig udvikling inden for Vejle kommune og potentielt set udbrede resultaterne til andre erhvervsnetværk i Danmark.
Den islandske case
Hvordan får man en by med 2700 indbyggere til at tænke og leve ud fra "nul affald", var spørgsmålet, som de islandske foranderlige agenter stillede sig selv under den træning, der blev gennemført af den islandske partner SASS den 19. og 21. oktober.
Efter et informativt foredrag fra Elísabet Björney Lárusdóttir, ekspert i affaldshåndtering, om mængden af affald produceret af Hveragerði, der tidligere havde accepteret en invitation til at være "pilotby" i det islandske projekt, besluttede agenterne at fokusere på "hvordan man kan reducere usorteret husholdningsaffald ”og satte et ambitiøst mål om at reducere det med 10% eller mere inden udgangen af 2021.
Næste skridt var at finde måder at oprette forbindelse til beboerne på måder, der tager COVID19 i betragtning, siden normale "forsamlinger" for tiden er forbudt. Agenterne besluttede at starte fase 1 med at præsentere projektet for beboerne i Hveragerði med artikler, der vil blive offentliggjort i lokale medier og fra mund til mund, samt ved at rekruttere et par lokale indflydelsesrige repræsentanter der kan indlede en samtale om spørgsmålet om reduktion af affald blandt deres netværk. Denne del af fase 1 varer gennem december. Fra januar til slutningen af februar 2021, fortsætter arbejdet med flere artikler og samtaler med forskellige grupper, der er defineret efter alder, da forskellige strategier skal bruges til hver gruppe. I løbet af denne tid vil agenterne have fået forbindelse til lokalbefolkningen fra alle aldersgrupper og startet en dialog om "hvordan man kan reducere usorteret husholdningsaffald" lige i tide for at invitere dem til et lokalt living lab, hvor ideer og forslag kan drøftes og planlægges. På hvilken måde dette living lab vil blive gennemført, dvs. om det bliver et stort online living lab, et stort borgerarbejdsmøde, mange små online living labs (for hver aldersgruppe f.eks.), eller mange små ansigts-til-ansigt living labs, dette vil tiden vise, når den nuværende COVID19-situation udvikler sig, men planen er i det mindste at have nogle ideer til, hvilke handlinger der skal træffes i slutningen af fase 1 i april 2021.
Den italienske case
Nødsituationen forårsaget af COVID-19 har drastisk ændret den måde, studerende bevæger sig rundt i deres byer på, forhindrer de fleste byaktiviteter, begrænser rejser på store, mellemstore og korte afstande og reducerer antallet og intensiteten af socialt samvær.
Inden for denne sammenhæng var bæredygtig mobilitet i centrum for den lokale træning, der blev gennemført i Palermo af den italienske partner CESIE mellem den 12. og 22. oktober.
Med formålet at forhindre den potentielle spredning af COVID-19 og forberede sig på andre fremtidige pandemier og kriser i uddannelsesmiljøer, er forandringsagenterne begyndt at designe et lokalt initiativ for at sikre, at eleverne går ind i/ ud af skolen og bevæger sig sikkert rundt i den.
De identificerede integrerede løsninger, der vil være baseret på en samskabelsesproces og implementeret med direkte deltagelse af skolefællesskabet (personale, elever og deres familier) er som følger:
- Forbedring af eksisterende infrastrukturkapacitet og oprettelse af nye cykelbaner, der fremmer bæredygtig mobilitet blandt studerende og deres familier. - Opførelse af grønne fodgængerområder foran skolebygninger, hvilket fremmer sikker socialisering og samtidig reducerer trafik og forurening.
Den slovenske case
Under den internationale træning kombineret med lokale online sessioner identificerede forandringsagenterne fra Slovenien udfordringer i deres lokale miljø og foreslog mulige løsninger, der kunne implementeres som deres lokale case i projektet.
De erkendte, at de fleste mennesker synes, at der er nok skove i deres miljø, da næsten 60% af Slovenien er dækket af skove. Derfor overses bytræer ofte af beslutningstagere, eksperter og offentligheden. Tidligere har urbane træer været udsat for forkert vedligeholdelse (for det meste kun fjernet, forkert beskåret osv.)
Af denne grund vil forandringsagenterne fokusere på et forslag til færdiggørelse af de eksisterende kommunale dekreter og regler for offentlige områder (fokus på bytræer og skove) og øge bevidstheden om vigtigheden af træer og grøn infrastruktur blandt offentligheden. De næste skridt vil være at nå ud til relevante interessenter, gennemgå alle eksisterende dokumenter om emnet og definere tidslinjen.
Comentários